Produkter og ydelser
Ambassaden tilbyder i tæt samarbejde med ambassaden i Berlin, konsulatet og Innovationscenteret i München og Generalkonsulatet i Hamborg målrettet rådgivning til din virksomhed, herunder i forbindelse med følgende ydelser:
produkter og ydelser
- Public Affairs arbejde.
- Kontakt til myndigheder om bl.a. lovgivningskrav.
- Mulighed for leje af ambassadens mødefaciliteter.
- Events som fx virksomhedspræsentation for eksisterende og/eller mulige østrigske partnere, evt. med deltagelse af ambassadøren.
- Foredrag.
- Søgning af samarbejdspartnere.
- Oplysninger vedrørende østrigske virksomheder.
- Optagelse i virksomhedsnetværk.
Eksportsamarbejde
Den danske ambassade i Wien indgår på eksportområdet i et regionalt samarbejde, der foruden Østrig består af Tyskland og Schweiz. Det sikrer den bedst mulige rådgivning for danske virksomheder på de tysktalende markeder, blandt andet ved specialisiering i sektorteams på tværs af landegrænserne.
Det regionale samarbejde er forankret hos handelsafdelingen på ambassaden i Berlin, innovationskontoret i München samt Generalkonsulatet i Hamborg. Ambassaden i Wien har ikke en selvstændig handelsafdeling.
Danske virksomheder er meget velkomne til at kontakte enten den danske ambassade i Wien eller handelsafdelingen på ambassaden i Berlin for yderligere information.