Spring til indhold

Information om Coronavirus/COVID-19 i Albanien og Kosovo


Senest opdateret den 22-09-2020 09:19

Danmark har ikke ambassader i Albanien og Kosovo. Opgaverne varetages af ambassaden i Wien. Her på siden kan du læse information til danske rejsende og fastboende i ambassadens sideakkrediterede lande i forbindelse med udbruddet af coronavirus/COVID-19. 

Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med informationer om ændrede ind- og udrejserestriktioner for Albanien og Kosovo.

De forskellige landes myndigheder kan med kort varsel foretage ændringer vedrørende ind- og udrejse. Derfor bør du som rejsende løbende holde dig orienteret om lokale tiltag. 

Nedenfor er angivet telefonnummer til lokale hotlines og link til relevante myndigheders hjemmeside for hvert af landene, ligesom der er generelle oplysninger om ind- og udrejseforhold.  

Albanien:

Albaniens Sundhedsministerium: Tlf: +355 423 76 178

Albaniens Sundhedsministerium (Link på albansk)

Rejserestriktioner
Albanien har åbnet grænserne for indrejse uden krav om karantæne. Sundhedsmyndighederne kan dog ved mistanke om COVID-19 beordre personer i karantæne i op til 14 dage. 

Flytransport
Tirana lufthavn er åben for flytrafik i begrænset omfang. Du kan orientere dig om fly på lufthavnens hjemmeside

Transitmuligheder
Man kan køre i transit gennem Albanien.

Mere information
Oplysninger på engelsk om lokale tiltag vedrørende COVID-19 situationen kan bl.a. følges via:
Tirana Times
Albanian Daily News

 

Kosovo:

Sundhedsmyndighederne: Tlf: +381 38 200 80 890
Ministry of Health of Kosovo (Link på engelsk)
Indenrigsministeriet: Tlf: +383 (0)38 521 03
Ministry of Interior (Link på engelsk).

Rejserestriktioner
Kosovo har åbnet en række grænseovergange for indrejse. Du opfordres til at undersøge hvilke før afrejse via linket overfor til Indenrigsministeriet.

Transitmuligheder
Du kan køre i transit gennem Kosovo, men hold dig løbende orienteret om ændringer via Indenrigsministeriet og nyheder. 
 
Lokale restriktioner
Du skal bære maske udenfor hjemmet/opholdsstedet og holde 2 meters afstand fra alle andre i offentligt rum. Forsamlinger af mere end 5 personer på torve, parker og lignende steder er ikke tilladt. Der er indført bevægelsesforbud mellem kl. 21:00 - 05:00 i nogle byer i provinsen.

Flytransport
Pristina lufthavn er åbnet for flytrafik i begrænset omgang. Du kan  orientere dig om fly på lufthavnens hjemmeside. Du bedes ligeledes kontakte flyselskaberne direkte for at høre om flyet afgår planmæssigt. Vær i øvrigt opmærksom på skærpede adgangskrav til lufthavnen. Du kan læse mere på lufthavnens hjemmeside

Mere information
Oplysninger på engelsk om lokale tiltag vedrørende COVID-19 situationen kan bl.a. følges via:
Pristina Insight
Kosova Press


Danskerlisten - Nem adgang til vigtig information: 

Ambassaden opfordrer alle danskere i Albanien og Kosovo til hente udenrigsministeriets app Rejseklar og via appen registrere sig på danskerlisten. Danskerlisten giver os mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig - også hvis du eventuelt strander. Du kan få nærmere vejledning om Danskerlisten her.  

Har du tidligere registreret dig på danskerlisten, og er du ikke længere i Albanien eller Kosovo, opfordres du til at afregistrere dig.

Har du spørgsmål i forbindelse med Coronavirus/COVID-19, kan du tage kontakt til den danske ambassade i Wien på telefonnummer +43 1 512 79 04. Uden for ambassadens åbningstid er der mulighed for omstilling til Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter som også kan kontaktes direkte på telefonnummer: +45 33 92 11 12.

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen. På de danske myndigheders fælles informationsside kan du finde information om Coronavirus/COVID-19.

For yderligere information se også Udenrigsministeriets hjemmeside

NemID for danskere i udlandet: 
Det globale udbrud af covid-19 kan medføre vanskeligheder med forsendelser af post til udlandet. Det betyder, at der for danskere bosat i udlandet kan opstå problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Du kan læse mere om dette her.