Coronavirus/COVID-19 Slovakiet
Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.
Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.
Rejserestriktioner
Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Indrejseregler
Slovakiet har ingen krav om vaccination, test, registrering eller karantæne for personer, der kommer til Slovakiet fra Danmark.
Læs mere om indrejse til Slovakiet.
Coronapas
Det danske coronapas anerkendes som dokumentation for testresultat, vaccination eller immunitet efter tidligere smitte.
Læs mere om coronapasset på coronasmitte.dk
Læs mere om det europæiske coronapas her
En printet version af coronapasset kan findes på sundhed.dk
Regler for personer i transit
Det er muligt at rejse i transit gennem Slovakiet fra Danmark med både bil, tog og fly. Rejser du fra et andet land end Danmark, må du undersøge transitmuligheder med de lokale myndigheder.
Læs mere om rejser gennem EU på Re-open EU.
Rejseråd til erhvervsrejse
Læs Udenrigsministeriets rejseråd til erhvervsrejser.
Læs om indrejseregler og lokale restriktioner nedenfor.
Indrejseregler for erhvervsrejsende
Der gælder de samme indrejseregler for erhvervsrejsende i Slovakiet, som for alle andre rejsende. Læs mere i afsnittet ”Rejserestriktioner”.
Lokale regler
Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
For at holde dig opdateret om lokale regler, så bør du undersøge regler hos de lokale myndigheder.
Mundbind
Der er kun maskepligt i sygehuse, hos læger og andre sundhedsfaciliteter og apoteker. Er man testet positiv for COVID-19 skal man i det offentlige rum bære maske de første fem dage efter isolationen er afsluttet. Læs mere om maskeregler i Slovakiet.
Testmuligheder
Oplysninger om teststeder i Slovakiet.
Liste over udvalgte teststeder i Bratislava.
Hvis du bliver syg
Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, skal du selvisolere og følge de lokale myndigheders anvisninger samt hurtigst muligt tage kontakt til din rejseforsikring.
- Public Health Authority of the Slovak Republic: Tlf nr.: +421 (0) 917 222 682
- Central COVID-19 hotline: Tlf nr.: +421 222 113 333
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.
Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de regler, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.
Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.
Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.
Visum og opholdstilladelse
Du kan læse om andre landes pas- og visumregler.
Mere information
Lokale myndigheders hotline
- Public Health Authority of the Slovak Republic
Tlf nr.: +421 (0) 917 222 682 - Slovakiets offentlige COVID-19 hjemmeside
Lokale nyhedsmediers hjemmesider
Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
De danske myndigheder har samlet informationer om COVID-19 på coronasmitte.dk
Rejsevejledning
Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.
Vi har ingen rejsevejledning for Slovakiet.
Vi henviser til andre landes rejsevejledninger.
Kontakt
Du kan kontakte ambassaden i Østrig eller konsulatet i Bratislava inden for almindelig åbningstid.
Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] eller +45 3392 112).
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Slovakiet eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.