Spring til indhold

Udstilling: ’Europe’s Best Buildings’ i Wien viser dansk arkitektur

16.07.2014  14:43
Den danske tegnestue Henning Larsen Architects modtog Mies van der Rohe Award 2013 for 'Harpa – Reykjavik Concert Hall & Conference Centre'. Prismodtagere og finalister kan ses i den omrejsende udstilling ’Europe’s best building’ i Architekturzentrum Wien frem til 15. september.

 

’Our first vision was: you have a rock in the sea being splashed over by a wave and this seawater that flies up in the sky would be penetrated by the sun that creates all these different colours’, forklarer arkitekt Louis Becker, direktør i tegnestuen Henning Larsen Architects i interview med Louisiana Channel.

Den danske tegnestue Henning Larsen Architects fik, sammen med det islandske arkitektfirma Batteríið Architects og kunstneren Ólafur Elíasson, tildelt hovedprisen ved Mies Van der Rohe Award 2013 for Harpa koncert og kongrescenter i Reykjavik. 

 

 

 

European Union Prize for Contemporary Architecture Mies van der Rohe Award er den mest kendte og prestigiøse arkitekturpris i Europa. Den uddeles hver andet år og med den følger et beløb på 60.000 euro.

 

To ud af fem danske nomineringer

Foruden ’Harpa’ er ’Superkilen’ i København blandt de fem finalister, der i 2013 blev valgt ud af i alt 335 projekter.

’Superkilen’ er tegnet af den danske tegnestue BIG, der står bag store projekter i New York, St. Peterburg og Berlin.

 


 

Østrigsk arkitektur blandt særligt udvalg

Den omrejsende udstilling viser et særligt udvalg af exceptionelle prismodtagere og finalister i perioden 1988-2013.

Joanneum Museumserweiterung i Graz af østrigske eep architekten er blandt de 39 udvalgte bygninger, der udstilles med plantegninger, billeder og modeller.

 

 

 

15 østrigske nomineringer

Som en del af udstilling i Architekturzentrum Wien kan man på se en virtuel præsentation af hele 15 østrigske nomineringer i 2013.

Heriblandt Raiffeisen Hauptquatier i Beograd af Karl und Bremhorst Architekten ZT GmbH og Eduard-Wallnöfer-Platz i Innsbruck af LAAC Architekten og Stiefel & Company Architects.