Spring til indhold

Design fra danske ArtRebels i Østrig

04.03.2014  16:53

Dansk Design af ArtRebels for alle i Østrig

Moderne design er en del af den nationale identitet og dagligdag for danskerne. Mange danske produkter er det 20. århundredes designikoner.

Sammen med IKEA har det danske kunstnerkollektiv ArtRebels udviklet en kollektion, der nu er kommet på hylderne i Østrig. Under titlen BRÅKIG er møbler, tallerkener og tilbehør blevet skabt i et typisk ArtRebel-design.

Carla Camilla Hjort, ArtRebels grundlægger, siger: "IKEA Sverige har tilkaldt os. Marcus Engman, Design Manager, og andre IKEA-ledere mødtes i København for at deltage i en workshop. Vi blev også inviteret. Vi var begejstrede, for vi har i noget tid talt om at arbejde sammen med IKEA. Naturligvis sagde vi ja!”.

I valget af produktionsteknikker og i kombinationen af naturlige materialer og bløde pasteller i klare grafiske design, ser man en tydelig indflydelse af dansk kulturarv og en kærlighed til København.  Fra februar kan du købe BRÅKIG-kollektionen i Østrig.

Den Danske regering støtter kreativitet

Mærket ArtRebels hører under Rebel Academy, som siden 2011 har støttet kreative og kulturelle iværksættere i samarbejde med Erhvervsstyrrelsen, Dansk Erhvervs-og Selskabsstyrelse.

Særligt i disse økonomisk svære tider forsøger Rebel Academy og Erhvervsstyrrelsen at deltage aktivt i at opbygge og udvikle den kreative sektor, for at sikre iværksættere en succesfuld fremtid.  Oplysninger om akademiet kan findes på www.rebelacademy.org.

Dansk-østrigsk kreativt samarbejde

ArtRebels har et internationalt netværk. Den østrigske kunstner Boicut var den 11. februar gæst i "Tuesday Takeover" på ArtRebels Instagramside og kunne en hel dag informere alle ArtRebelfans om sit arbejde. Mere information kan findes her: http://artrebels.com/blog/tuesday-takeover-boicut.

Kreative København

Det danske netværk ArtRebels er en sammenslutning af kunstnere, musikere, designere, filminstruktører, kulturelle aktivister, webdesignere og arrangører, som blev grundlagt i København i 2007. Kollektivet arbejder på at hjælpe nye og ambitiøse mindre virksomheder og at skabe muligheder for kunst-og kulturprojekter. 

Der er siden da blevet dannet fire sub-selskaber, som er aktive på forskellige områder. De har alle det fælles formål at fremme, promovere og dele kunstneriske og kulturelle talenter.

På ArtRebels.com kan man købe værker af ArtRebels medlemmer i en olineshop.  The Rebel Agency er et kommunikationsbureau, der arbejder med virksomheder som Ikea, Nordisk Film, Københavns Kommune og Røde Kors.

Design og kreativitet fra Danmark

Moderne design er en del af den nationale identitet og hverdag for danskere. Mange danske produkter opnåede ikon-status i det 20. Århundrede. Industrielt design og møbeldesign har længe været en af de største eksportvarer i Danmark. Blandt kendte danskere kan nævnes Børge Mogensen, Finn Juhl, Hans Wegner, Arne Jacobsen, Paul Kjærholm, Poul Henningsen og Verner Panton, der alle er verdensberømte for deres klassiske design.
Her finder du en omfattende artikel om danske møbeldesign og man kan følge med i nyeste trends på https://www.facebook.com/danishdesign.