Spring til indhold

Information til borgere om eksplosionen i Oslo

22.07.2011  21:13

7 personer er bekræftet døde og mindst 9 er hårdt såret efter den voldsomme bombeeksplosion, der kraftigt beskadigede flere regeringsbygninger i Oslo centrum ved 15.30-tiden fredag den 22. juli.

84 personer er bekræftet dræbt i det skuddrama, der efterfølgende fandt sted på øen Utøya i Tyrifjorden ca. 40 km nordvest for Oslo, hvor Arbeiderpartiets ungdomsorganisation AUF holdt sommerlejr.

Der er så langt ingen meldinger om, at der skulle være danske statsborgere blandt ofrene.

De norske myndigheder har oprettet et kontaktnummer, som pårørende kan rette henvendelse til: 0047-815 02 800.

Publikum anmodes om at holde sig orienteret og følge politiets anvisninger.

For opdatering om situationen henvises til de norske medier, først og fremmest NRKs hjemmeside: http://www.nrk.no/