Spring til indhold

OSCEs opbygning og dens institutioner

 

OSCE har 57 deltagerstater: Alle landene i Europa samt USA og Canada og de fem centralasiatiske republikker. OSCE er ikke en traditionel international organisation, idet den ikke hviler på et traktatmæssigt grundlag. I stedet arbejder den på basis af de politiske beslutninger, som deltagerlandene kan blive enige om ved konsensus. Når OSCE eksempelvis opererer i de deltagende stater, sker det på baggrund af de pågældende staters accept.

Besluttende organer
OSCE’s øverste besluttende organ er topmøderne mellem OSCE-staternes stats- og regeringschefer, der finder sted med forskellige intervaller. Det sidste topmøde blev afholdt i Astana i 2010. I de år, hvor der ikke holdes topmøder, mødes OSCE’s udenrigsministre i OSCE’s ministerråd normalt i hovedstaden til det land, der har OSCE-formandskabet det pågældende år. Det seneste ministerrådsmøde fandt sted i 2015 i Beograd.

I perioderne imellem topmøder og ministerrådsmøder ligger OSCE’s beslutningskompetence i det Permanente Råd i Wien. Her mødes OSCE-landenes ambassadører til forhandlinger hver uge under forsæde af formandskabslandet for OSCE. Rådet har meget bred beslutningskompetence. OSCE er således i stand til at behandle kriser og tage beslutninger med meget kort varsel.

Formandskabet
I organisationens daglige arbejde er det ofte OSCE-formandskabet, der sætter dagsordenen og har hovedansvaret for organisationens politiske virke. OSCE’s formandskab roterer imellem deltagerstaterne, der varetager posten for ét år ad gangen. Schweiz havde formandskabet i 2014. I 2015 varetog Serbien posten, som afløses af Tyskland i 2016. Danmark havde formandskabet i 1997.

Generalsekretær og sekretariat
OSCE har en Generalsekretær, der bl.a. bistår formandskabet i forbindelse med organisatoriske og til dels politiske spørgsmål. OSCE’s nuværende generalsekretær, den italienske diplomat Lamberto Zannier, startede sit hverv d. 1. juli 2011.

OSCE's sekretariat, der har til huse i Wien, har til opgave at støtte formandskabet og deltagerstaterne. Det ledes af generalsekretæren. En særlig del af sekretariatet, Konfliktforebyggelsescenteret, har ansvaret for OSCE’s missioner. Sekretariatet har også en særlig enhed, der beskæftiger sig med kampen imod terrorisme og en enhed, der arbejder med OSCE’s politirelaterede opgaver. Koordinatoren af OSCE’s økonomiske og miljømæssige dimension har et kontor i sekretariatet. Der er desuden enheder, der beskæftiger sig med menneskehandel og med ligestilling.

OSCE’s Parlamentariske Forsamling
OSCE’s Parlamentariske Forsamling består af parlamentsmedlemmer fra OSCE’s deltagerstater. De mødes to gange årligt for at debattere emner af politisk vigtighed. Samarbejdet imellem den Parlamentariske Forsamling og regeringsdelen, herunder det Permanente Råd, er under stadig udbygning. Den Parlamentariske Forsamling spiller blandt andet en stor rolle inden for valgovervågning. Sekretariatet for den Parlamentariske Forsamling ligger i København.

OSCE-institutioner
Under OSCE hører en række vigtige institutioner, der på hver sin måde bidrager til OSCE’s samlede indsats.

Højkommisæren for Nationale Mindretal har primært en forebyggende rolle og skal fremme overholdelsen af OSCE-forpligtelserne vedrørende nationale mindretal. Højkommissæren skal endvidere foretage tidlig varsling, dvs. reagere på etniske spændinger eller andre mindretalsproblemer, der kan udvikle sig til en konflikt. Højkommissæren har sit eget sekretariat med sæde i Haag. Hvervet har siden 2013 været varetaget af finnen Astrid Thors.

For at styrke arbejdet med at gennemføre og overholde OSCE’s forpligtelser på menneskerettighedsområdet har OSCE et særligt Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) i Warszawa. ODIHR bistår de deltagende stater med demokratisering og fremme af respekten for menneskerettigheder. Et centralt område er ODIHR’s overvågning af valg og assistance til deltagerstaterne i den forbindelse. Indsatsen omfatter også bistand med juridiske og forfatningsmæssige spørgsmål, samt afholdelse af møder og seminarer. ODIHR gennemfører herudover i stigende grad projekter inden for demokratiseringsområdet i bred forstand. Ledelsen af kontoret har siden 2014 været forestået af tyskeren Michael Georg Link.

OSCE har desuden en Repræsentant for Frie Medier. Repræsentantens hovedopgave er at samarbejde med og yde bistand til OSCE’s deltagende stater for at fremme en fri og uafhængig presse. Den nuværende Repræsentant for Frie Medier, Dunja Mijatovic, blev udnævnt i marts 2010. Kontoret ligger i Wien.