Spring til indhold

Den menneskelige dimension

Udtrykket “den menneskelige dimension” dækker over en række forpligtelser, som OSCE -staterne har påtaget sig med hensyn til fuld respekt for menneskerettighederne og fundamentale frihedsrettigheder, fremme af retsstats- og demokratiske principper samt at bygge, styrke og beskytte demokratiske institutioner og fremme tolerance i hele OSCE området. Den menneskelige dimension har fra dansk side altid været betragtet som central i OSCE.

De grundlæggende forpligtelser
Fundamentet til den menneskelige dimension blev lagt med Helsingfors-slutakten i 1975. En anden milepæl var mødet om den menneskelige dimension, som fandt sted i København i 1990. Resultatet af mødet, Københavns-dokumentet, indebar en kraftig styrkelse af OSCE-forpligtelserne inden for de klassiske menneskerettigheder. Dokumentets bestemmelser om nationale mindretal var mere vidtgående end hidtidige internationale regler. Den afgørende nydannelse var dog, at dokumentet gjorde fundamentale vestlige regler om demokrati, valg og retsstatsprincipper til en central del af OSCE-forpligtelserne.

På mødet om den menneskelige dimension i Moskva i 1991 blev det fastslået, at OSCE-forpligtelserne inden for den menneskelige dimension er et emne af legitim interesse for alle OSCE-stater. En stat kan ikke afvise behandling af sin praksis som indblanding i indre anliggender. OSCE’s menneskelige dimension udvikledes yderligere med vedtagelsen af Charteret for Europæisk Sikkerhed i 1999. Charteret indeholder en stærk fordømmelse af etnisk udrensning og en generel omtale af vigtigheden af respekten for de nationale mindretals rettigheder.

Arbejdet i den menneskelige dimension
OSCE’s institutioner, herunder Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR), Højkommissæren for Nationale Mindretal (HCNM) og Repræsentanten for Frie Medier (RFOM), udfører et løbende arbejde i tilknytning til den menneskelige dimension. Det omfatter bl.a. at rådgive, bistå og overvåge deltagerlandenes overholdelse af deres OSCE-forpligtelser. Aktiviteterne spænder fra juridisk rådgivning vedr. mindretalsvilkår over valgobservation, tidlig varsling af interne konflikter og rapportering om menneskerettighedskrænkelser eller pressecensur.

OSCE’s feltmissioner bidrager med projektbistand relateret til den menneskelige dimension. Projekterne spænder vidt. De omfatter f.eks. hjælp til kapacitetsopbygning i retsvæsenet eller relevante ministerier, menneskerettighedstræning af politi- og fængselspersonale, civilsamfundsudvikling, flygtningehjemvendelse, udarbejdelse af lovgivning, medieudvikling osv.

Arbejdet inden for OSCE’s menneskelige dimension har de senere år også inddraget en række nye områder. Et eksempel er menneskehandel, hvor OSCE har udpeget en særlig repræsentant, der skal styrke organisationens indsats på området og koordinere den med andre internationale aktører. Et andet eksempel er handlingsplanen for romaer, der også blev vedtaget i Maastricht i 2003. Endelig kan nævnes den styrkede indsats mod intolerance og diskrimination i OSCE-området. I Sofia i 2004 besluttede OSCE’s udenrigsministre at udnævne tre personlige repræsentanter, som skal fremme indsatsen på dette felt.

Møder og seminarer
Gennemgangen af deltagerstaternes overholdelse af deres OSCE-forpligtelser under den menneskelige dimension finder sted på en række årlige møder og seminarer. Her er der mulighed for at påtale evt. manglende overholdelse og påvirke deltagerstater til en forstærket indsats. Der tilstræbes bred deltagelse af NGOer, eksperter og repræsentanter fra OSCE’s institutioner og fra andre internationale organisationer.

Et stort gennemførelsesmøde om deltagerlandenes efterlevelse af deres forpligtelser finder sted hvert efterår i Warszawa, hvor ODIHR har sit sæde. Endvidere arrangerer ODIHR et årligt seminar over et emne af særlig interesse for OSCE. Endelig afholdes tre årlige supplerende møder af 1-2 dages varighed i Wien med henblik på at udforske aktuelle temaer på OSCE’s dagsorden. Seminarerne og møderne fører bl.a. til, at deltagerstaterne på de årlige ministerrådsmøder kan vedtage beslutninger om særligt relevante emner under den menneskelige dimension.