Spring til indhold

Nyt fra OSCE og FN i Wien

OSCE-indsatser i Ukraine (opd. 01/04/2015):

 

• OSCE’s observatørmission i Ukraine: Missionen blev oprettet den 21. marts 2014 med henblik på at overvåge sikkerheds- og menneskerettighedssituationen og facilitere dialog. Den 12. februar 2015 indgik statsoverhovederne fra Tyskland, Frankrig, Ukraine og Rusland en aftale om implementering af Minsk-aftalerne fra september 2014. Som følge heraf er opgaver med monitorering af våbenhvilen samt observation og verifikation af tilbagetrækningen af tunge våben fra kontaktlinien samt tilbagetrækningen fra Ukraine af udenlandske bevæbnede enheder, militært udstyr og lejesoldater blevet tildelt OSCE’s observatørmission. Missionen arbejder kontinuerligt med at udvide sin kapacitet. Der er i marts 2015 udsendt knapt 500 observatører, herunder 350 i øst-Ukraine, fra i alt 42 OSCE-medlemslande. Danmark har indtil videre bistået med et frivilligt bidrag på 6 mio. DKK, i tillæg til de faste bidrag til OSCE, og ca. 15 udsendte observatører. En forlængelse af observatørmissionens mandat frem til den 31. marts 2016 blev vedtaget i OSCE’s Permanente Råd den 12. marts 2015. Budgettet for den nye periode er på 88,7 mio. euro. Sammen med forlængelsen af mandatet har observatørmissionen fået mulighed for at hæve antallet af observatører i Ukraine til 1000, såfremt chefobservatør Apakan vurderer, at der er behov for dette. Yderligere information om observatørmissionen i Ukraine kan findes her: http://www.osce.org/ukraine-smm   

• Vurdering af civilsamfundets rolle i Ukraine: OSCE’s observatørmission i Ukraine har arbejdet med at understøtte civilsamfundet i Ukraine og udgav i februar 2015 en rapport om udviklingen for civilsamfundsorganisationer i lyset af krisen. Rapporten beskriver en øget aktivisme i civilsamfundet siden krisens start, hovedsageligt fokuseret på den humanitære situation. Yderligere oplysninger samt rapporten kan findes her: http://www.osce.org/ukraine-smm/141046

• Det Nationale Dialog Projekt: Som opfølgning på det første projekt i marts-april 2014, har Ukraines myndigheder anmodet OSCE om et nyt, længerevarende projekt for national dialog. Det nye projekt blev præsenteret i OSCE d. 24. marts 2015. Projektet varer tre år, og arbejdet skal fokusere på at fremme dialog mellem regeringen og civilsamfundet, herunder om reformprocessen. Det er OSCE’s projektkoordinator i Ukraine (PCU), der skal gennemføre projektet, i samarbejde med præsidentadministrationen, Ukraines ombudsmand og den konstitutionelle domsstol.

• ODIHR (OSCE’s Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder) projekt i Ukraine: ODIHR har siden december 2014 ledet et projekt i Ukraine, som har til formål at styrke civilsamfundets rolle i Ukraine. Projektet er en opfølgning på OSCE’s menneskerettighedsmission fra april 2014, og er udformet i et samarbejde med 23 civilsamfundsorganisationer, Europarådet, UNDP, OSCE’s projektkoordinator i Ukraine (PCU) samt repræsentanter fra OSCE’s observatørmission (SMM). Konkret indebærer projektet træning af ukrainske civilsamfundsorganisationer i menneskerettighedsmonitorering. Projektet skal løbe i 2 år, indtil udgangen af 2016 og forventes yderligere at hjælpe Ukraine med at udforme en national menneskerettighedsstrategi.

• ODIHR valgobservation i Ukraine: ODIHR er internationalt kendt for sine valgobservationer og har i 2014 gennemført nogle af sine største valgobservationer nogensinde ved præsidentvalget i maj og parlamentsvalget i oktober i Ukraine. ODIHR har fået til opgave at observere kommende lokalvalg i dele af det Østlige Ukraine som led i implementeringen af Minsk-pakken af 12. februar 2015. 

• Den Trilaterale Kontaktgruppe: Kontaktgruppen har eksisteret siden juni 2014, og består af Ukraine, Rusland og OSCE formandskabet (ambassadør Heidi Tagliavini). Gruppen har bl.a. til opgave at understøtte implementeringen af Minsk-aftalerne.

• OSCE’s observatørmission ved de to russiske grænseposter Gukovo og Donetsk: Observatørmissionen blev oprettet i juli 2014 og består af 20 observatører. Formålet er at observere trafikken ved de to grænseposter Gukovo og Donetsk, der ligger på grænsen mellem Ukraine og Rusland, og rapportere til OSCE. Missionen har et meget begrænset mandat og omfang set i forhold til en grænsestrækning på ca. 400 km, hvor de ukrainske myndigheder ikke har kontrollen på den ukrainske side af grænsen.

• OSCE’s Mediefrihedsrepræsentant Dunja Mijatovic: I forbindelse med krisen i Ukraine har mediefrihedsrepræsentanten afholdt flere rundbordsmøder med russiske og ukrainske journalistforbund. Formålet med rundbordsmøderne er at drøfte situationen for mediefrihed samt journalisters rolle og sikkerhed i konfliktområdet.

• OSCE’s Højkommissær for Nationale Mindretal Astrid Thors: Højkommissæren er engageret i spørgsmål omkring mindretal i Ukraine, særligt forholdene for krimtartarerne, og følger nøje udviklingen.

 


OSCE RAPPORT OM MENNESKERETTIGHEDSSITUATIONEN I UKRAINE 2014
På opfordring fra den ukrainske regering udsendte de to OSCE-institutioner ODIHR (Kontoret for demokratiske institutioner og menneskerettigheder) og HCNM (OSCE’s højkommissær for nationale minoriteter) den 3. marts 2014 en fælles menneskerettighedsmission til Ukraine. Den 12. maj blev den endelige rapport offentliggjort fra denne mission. Nedenfor følger en kort opsummering.

ODIHR og HCNM konkluderer, at der fandt et betydeligt antal menneskerettighedskrænkelser sted i perioden 6. marts – 17. april 2014.

Specifik omtaler rapporten, at forsamlinger af både pro- og anti-Maidan bevægelser havde konfronteret hinanden voldeligt i adskillige ukrainske byer siden februar 2014. Overtrædelserne og sammenstødene havde karakter af mord, overfald, brandstiftelse, trusler via sociale netværk, intimidering ved offentliggørelse af personlige data online, aggressive mediekampagner og afpresning. Desuden bemærkes det at, politiet i mange situationer forholdt sig passivt i forbindelse på overgreb på pro-Maidan aktivister.

Allerede i slutningen af februar opstod der en række voldelige sammenstød i byerne Donetsk, Kharkiv og Luhansk. Grupper af aktivister ankom velorganiseret i busser eller private køretøjer, hvoraf nogle enten ikke havde nummerplade eller var af russisk oprindelse. Ifølge rapporten havde disse grupper bl.a. til formål at forstyrre pro-Maidan demonstrationer.

Der blev observeret et ustabilt og polariseret miljø i langt størstedelen af de lokaliteter som missionen besøgte. På Krim-halvøen var der et antal sager om Pro-Maidan aktivister, journalister og militært personale, som havde været udsat for tortur og mishandling under tilbageholdelse. Missionen modtog også flere rapporter om forsvundne personer. Journalister var især målgruppen for en større volds-og intimideringskampagne.

Der var i rapporteringsperioden tegn på en polarisering i det ukrainske samfund, hvor der specielt i de østlige og sydlige egne af Ukraine var tendens til at sammenkæde politiske synspunkter med etnicitet. Pro-Maidan aktivister blev således ofte betegnet som intolerante nationalister såvel som ”nazister” og ”fascister” grundet deres støtte til Ukraines territoriale integritet og enhed. Missionen noterede sig også et stigende antal episoder, der involverede chikane mod Krim-tatarer, som nu befandt sig i en særligt udsat position. Der observeredes ingen stigning i antisemitisme ej heller i chikane af Romaer eller af den russisk-talende befolkning.

Bevægelsesfriheden på Krim var væsentligt begrænset som følge af oprettelse af ulovlige checkpoints og ureglementeret ID-kontrol. Missionen vurderede, at ca. 3000 personer havde forladt Krim op til den 1. april, hvoraf var godt 80% skønnedes at være Krim-tatarer.

Missionen udtrykker i rapporten bekymring for en række retslige forhold som følge af den russiske overtagelse af kontrollen på Krim. Det gjaldt områder såsom statsborgerskab, arbejdsforhold samt land- og ejendomsrettigheder. Det var desuden ikke afklaret, hvorledes folk der ikke ønskede russisk statsborgerskab, ville være stillet fremadrettet på Krim.

Danmark støttede missionen med 60.000€.

Hele rapporten kan læses via følgende link: http://www.osce.org/odihr/118476

______________________________________________________________________________________

High-Level møde i CND:

Den 13.-14. marts 2014 afholdtes der i Wien et High-Level møde som en del af den årlige samling i UNODC's narkotikakommission (CND).
CND er det ledende organ i bekæmpelsen af narkotika og beskæftiger sig med produktion, omsætning og misbrugerbehandlingen. Her diskuteres aktuelle spørgsmål og efterlevelsen af tidligere satte mål.
I 2014 skulle der gøres status for implementeringen af en fælles politisk erklæring om internationalt samarbejde inden for narkotikaområdet, der blev vedtaget i 2009.

DKs indlæg General Debate 


 

Irans atomprogram: Danmark giver 2 millioner kroner til IAEA's arbejde med at overvåge atomprogrammet

14.02.2014

I forbindelse med et møde med den franske udenrigsminister, Laurent Fabius, i Paris i dag, har udenrigsminister Martin Lidegaard annonceret et dansk bidrag til IAEA’s (Det Internationale Atomenergiagentur) arbejde med at overvåge Irans efterlevelse af den midlertidige aftale om Irans atomprogram.
 
Udenrigsminister Martin Lidegaard udtaler:
”Den midlertidige aftale mellem Iran og E3+3 om Irans atomprogram er et gennembrud. Vi har støttet forhandlingsprocessen og nu skal vi også støtte, at aftalen fører til holdbare resultater – og dermed større international og regional stabilitet. Iran skal leve op til sine forpligtelser, og det vigtige arbejde skal IAEA overvåge. 
 
Jeg er derfor meget glad for, at jeg i dag har kunnet fortælle min franske kollega, at Danmark vil støtte IAEA’s arbejde på dette utroligt vigtige område med 2 mio. kr. Det sker i tæt samarbejde med E-3 landene Frankrig UK, og Tyskland, som jo også har været helt afgørende for at få aftalen i hus. Frankrig har spillet en vigtig rolle i forløbet, og det har jeg kvitteret for overfor Laurent Fabius.”
 
Baggrund:
Efter mange års dødvande og manglende fremskridt ledte forhandlinger mellem E3+3 (Frankrig, Tyskland og UK plus Kina, Rusland og USA) den 24. november 2013 frem til en midlertidig aftale, den såkaldte Joint Programme of Action mellem E3+3 og Iran, der trådte i kraft den 20. januar 2014. Overordnet skal aftalen sikre, at Iran ikke fortsætter udviklingen af et militært atomprogram. Et helt centralt element er aftalens monitoreringsmekanisme, som forestås af IAEA, der således får en afgørende rolle i forhold til at monitorere og verificere Joint Plan of Action. Det er en stor og kompliceret opgave, som kræver at IAEA får støtte til arbejdet. Arbejdet er afgørende for at kunne fastslå, at der sker reel efterlevelse af alle forpligtelser fra iransk side. Det er forudsætningen for, at den midlertidige aftale kan gennemføres, og at forhandlinger om den endelige aftale kan sættes på sporet. I tæt forståelse med E3-landene har Danmark derfor besluttet at støtte IAEAs arbejde med at monitorere og verificere Joint Plan of Action med et beløb på 2 mio. kr. over Freds- og Stabilitetsfonden. Konkret går de danske midler bl.a. til at betale for udsendelse af inspektører samt udtagelse og analyse af prøver, drift af laboratorier mv.

 
For yderligere information kontakt:
Lars Peter Levy, presserådgiver for udenrigsministeren, tlf.: 41904124

 

________________________________________________________________________________________________

OSCE: Det schweiziske formanskab afholder det første Model OSCE i Wien

Model OSCE – Youth for Security and Cooperation in Europe er et nyt initiativ, som skal bidrage til at styrke unges indflydelse og deltagelse i OSCE’s arbejde. Der er udvalgt 57 ungdomsambassadører, en fra hvert OSCE medlemsland. Ungdomsambassadørerne vil i løbet af 2014 lære om OSCE’s fokusområder, strukturer og beslutningsprocesser samt forhandle sig frem til en Model OSCE Youth Action Plan baseret på input fra andre unge i deres hjemlande. Planen skal danne grundlaget for en kommende OSCE Youth Action Plan. Nedenfor følger den danske ungdomsambassadør Madeeha Mehmoods beretning fra den første Model OSCE konference:

"Mellem d. 14.-17. Januar 2014 var jeg i Wien til den første af tre Model OSCE konferencer. Her var den officielle dagsorden at arbejde på det første udkast til en Youth Action Plan, der skal sendes videre til OSCE næste år. Det var nogle meget udfordrende dage, og vi lærte alle sammen meget om, hvor svært det er i rollen som diplomat;det at forhandle sig frem til et konsensus, men også at skulle gå på kompromis med andre lande, uden at glemme at repræsentere Danmarks holdninger og få ført egne ideer igennem.

Som Youth Ambassador for Danmark, fokuserede jeg meget på Den Menneskelige Dimension og arbejdede på inputs der kunne forbedre de unges rettigheder og deltagelse i deres samfund i deres dagligdag. Et af de ting jeg arbejdede hårdt for var at integrere ”non-formal” learning i uddannelsessystemer samt at gøre et koncept som Model OSCE permanent. Men uofficielt skete der meget mere: Vi mødte en masse højtstående mennesker fra OSCE, lærte alt om OSCE's arbejde, alt fra deres politiske dagsorden, forskellige interventioner og feltarbejde. Jeg byggede et netværk op og fik muligheden for at snakke om Danmarks politik, økonomi, kultur med diverse Youth Ambassadors, men også forskellige observatører ved vores debatter og rigtige ambassadører fra diverse OSCE medlemslande.

Mange fik det indtryk, at vi i Danmark har en god balance mellem at være officiel og uofficiel, en god humor, sund livsstil og fantastisk uddannelsessystem. Vi hjælper, hvor vi kan, og bidrager rigtig meget til de forskellige dimensioner i OSCE. Jeg er yderst tilfreds og glæder mig utroligt meget til næste konference til sommer i Beograd. Og jeg er meget taknemmelig for at møde og kunne få hjælp fra alle i den danske delegation. Det var en fornøjelse."

Madeeha Mehmood, 21, Youth Ambassador for Denmark in the Model OSCE 2014.


OSCE: Schweiz overtager formandskabet

OSCE-formandskabet varetages i 2014 af Schweiz. Den schweiziske præsident og udenrigsminister, Didier Burkhalter, præsenterede i Det Permanente Råd d. 16. januar 2014 formandskabets prioriteter under overskriften ”Creating a Security Community for the Benifit of Everyone.”

Formandskabet ønsker at promovere værdier som sikkerhed, frihed og ansvar i organisationen ved at:

(1) fremme sikkerhed og stabilitet
Prioriteter: fremme forsoning og samarbejde på det vestlige Balkan, fremme dialog og tillidsskabende foranstaltninger i det sydlige Kaukasus, modernisere Wien-dokumentet samt styrke ledelsen af sikkerhedssektoren.

(2) forbedre menneskers liv
Prioriteter: Implementering af de menneskeretlige forpligtelser, udvikling af et pålideligt beredskab til afbødning af naturkatastrofer samt bekæmpelse af nationale trusler (f.eks. terrorisme). 

(3) styrke OSCE’s handlingsevne
Prioriteter: udbygning af OSCE’s Helsinki +40-proces, styrke organisationens forhandlings- og mæglingsevner samt øget involvering af civilsamfundet, herunder især unge.

Som en nytænkning har det schweiziske formanskab valgt at indgå i et tæt samarbejde med OSCE’s formandsland for 2015, Serbien. Samarbejdet som tager udgangspunkt i en to-års handlingsplan skal sikre større kontinuitet og effektivitet i organisationen.

Læs mere om det schweiziske formandskabs prioriteter her

Læs den schweiziske præsident og udenrigsministers tale i Det Permanente Råd her


Wassenaar-Arrangementet: Kontrol med eksport af konventionellel våben styrket under dansk formandskab

Danmark var i 2013 formand for plenarforsamlingen i Wassenaar-Arrangementet, en sammenslutning af 41 lande, der har til formål er at bidrage til international sikkerhed og forhindre ukontrolleret spredning af konventionelle våben gennem større åbenhed og ansvarlighed ved eksport af våben og produkter, der kan bruges til udvikling af våben. Arrangementet har også til formål at forhindre, at sådanne produkter falder i hænderne på terrorister.

Det danske formandskab havde blandt andet fokus på implikationerne for Arrangementet af vedtagelsen af den internationale våbenhandelstraktat (ATT), og det lykkedes at opnå enighed om at tilbyde at dele Arrangementets erfaringer og redskaber med de mange lande, der nu skal etablere bedre eksportkontrol i medfør af ATT. Arrangementets sekretariat har fået mandat til at holde øje med muligheder for at styrke Arrangementets bidrag i den sammenhæng.

De 41 medlemslande har forpligtet sig til at dele information med hinanden om deres våbensalg og om afslag på at give eksporttilladelse. Det danske formandskab har arbejdet for at fremme alle landenes overholdelse af disse forpligtelser, og der er opnået flotte stigninger i rapporteringsniveauet. Dette er afgørende for, at Arrangementets målsætning om større åbenhed om eksport af våben kan overholdes.

Danmark har stået i spidsen for en række outreach-aktiviteter til lande, der ikke er medlem af Arrangementet og har ledet en diskussion om, hvilke lande Arrangementet bør fokusere på fremover. Der er udsigt til, at Arrangementet i 2014 kan styrke sit outreach-arbejde yderligere med henblik på at fremme andre landes forståelse og overholdelse af Arrangementets standarder og retningslinjer. Dette er særligt vigtigt i takt med, at flere lande skal etablere eksportkontrolsystemer, fordi de tiltræder våbenhandelstraktaten. Sideløbende er kontakten til andre eksportkontrolregimer udvidet, navnlig Nuclear Suppliers Group, der beskæftiger sig med eksportkontrol på det nukleare område.

Arrangementet opdaterer løbende sine lister over produkter, der skal underkastes eksportkontrol. Det lykkedes ved plenarmødet i december 2013 bl.a. at opnå enighed om at indføre kontrol med udstyr og software, der kan bruges til overvågning og efterretningsindsamling i cyberspace. Det er væsentligt, at Arrangementet på den måde holder trit med den teknologiske udvikling.

De 41 medlemslandes erklæring fra Plenarmødet kan læses her

Danmark har pr. 1. januar overgivet formandskabet til Estland, der vil sidde for bordenden i 2014.


OSCE: Succesfuldt ministerrådsmøde i Kiev - trods politisk uro i Ukraine

Det årlige OSCE-ministerrådsmøde under ukrainsk formandskab blev afholdt i Kiev den 5. og 6. december 2013 og samlede over 30 ministre fra de 57 medlemslande. Danmark var repræsenteret ved udenrigspolitisk direktør Kim Jørgensen.

Ministerrådsmødet var præget af Ukraines afvisning af underskrivelse af EU-associeringsaftalen på Vilnius-topmødet ugen forinden, og de efterfølgende folkelige protester. Den politiske uro havde dog begrænset indflydelse på selve forhandlingerne, som endte succesfuldt med vedtagelsen af 11 beslutninger og erklæringer.

Den Menneskelige Dimension
Særligt for mødet var, at det for første gang i tre år lykkedes at opnå konsensus om beslutninger i den menneskelige dimension, som er en hovedprioritet fra dansk side. Således blev en beslutning om religions- og trosfrihed samt en beslutning om at styrke bestræbelserne på at gennemføre OSCE’s handlingsplan for arbejdet med roma og sinti vedtaget.

Relateret til den menneskelige dimension blev også en beslutning om menneskehandel vedtaget, bl.a. om retsforfølgelse af gerningsmænd og støtte til ofre for menneskehandel. Derimod lykkedes det ikke at opnå konsensus om en beslutning om beskyttelse af journalister.

Den Politiske- og Militære Dimension
I den politiske- og militære dimension blev der vedtaget en beslutning om tillidsskabende foranstaltninger inden for cyber security, som blev endosseret i en erklæring om arbejdet med transnationale trusler. Det er det første multilaterale samarbejde om cyber security, og et vigtigt nyt arbejdsfelt for OSCE. Derudover blev der vedtaget beslutninger om små og lette våben og om en opdatering af 1994-beslutningen om principper for ikke-spredning.

Den Økonomiske- og Miljømæssige Dimension
I den økonomiske- og miljømæssige dimension blev der opnået enighed om beslutninger vedrørende energi og miljø samt om beskyttelse af energinetværk.

Udover beslutningen i alle tre af OSCE’s dimensioner blev der vedtaget enkelte tværgående beslutninger og erklæringer:

• En erklæring om Helsinki+40-processen om OSCE’s fremtid, der retter sig mod en markering af 40 året for Helsingforsslutakten i 2015
• En erklæring om Transdniestrien-konflikten i Moldova
• En erklæring om Nagorno-Karabakh-konflikten


Læs Danmarks indlæg ved OSCE’s ministerådsmøde i Kiev her  


Danmark, Tyskland og Polen: ”Let’s reshape arms control in Europe”

We, the ministers of Poland, Germany and Denmark (…) confirm our initiative to develop a new generation of conventional arms control in Europe. The world has changed and so have the threats. Military capabilities have developed in an almost revolutionary manner. The confrontation of military blocs is a thing of the past. If we want to maintain and improve a viable system of co-operative security in Europe, we need to redesign it to take into account these new realities.”

Sådan lød det i et åbent brev til Financial Times fra 29. november 2013, hvor udenrigsminister Villy Søvndal sammen med udenrigsministrene fra Tyskland og Polen, Guido Westerwelle og Radosław Sikorski, opfordrer til en opdatering af traktaten om våbenkontrol i Europa (CFE-traktaten).

Ifølge ministrene har traktaten om våbenkontrol, introduceret i slutningen af den kolde krig, været et vigtigt instrument til nedrustning og gennemsigtighed på området. Verden har dog ændret sig i løbet af de sidste 20 år, hvor nye udfordringer så som international terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben har "alvorlige konsekvenser for Europa." Derfor er det på høje tid at samarbejdet fornyes med en opdateret traktat, hvor tillidsskabende foranstaltninger og øget gennemsigtighed er i fokus.

Læs hele brevet i Financial Times her


OSCE: Supplementary Human Dimension Meeting (SHDM) on Implementation of the Action Plan on Improving the Situation of Roma and Sinti

Den 7-8.november 2013 arrangerede det ukrainske formandskab i samarbejde med ODIHR et SHDM om implementeringen af Roma og Sinti-handlingsplanen. Deltagerne ved seminaret var repræsentanter fra OSCE’s deltagerstater samt forskellige OSCE institutioner, foruden deltagelse fra diverse internationale organisationer, Europarådet og FRA, og (roma) NGO’er.

Seminaret blev afholdt i anledningen af tiårsdagen for vedtagelsen af handlingsplanen, tilbage i 2003, hvor OSCE var den første organisation, som satte romaer på dagordenen. Hovedarkitekten bag OSCE’s handlingsplan var den nu afdøde Nikolae Gheorghe, en fremtrædende menneskerettighedsaktivist og forhenværende Roma og Sinti-konsulent for ODIHR, som gjorde en uundværlig indsats i kampen mod diskrimination af romaer, hvorfor han begge dage blevet æret med et minuts stilhed.                

I løbet af seminaret var der livlig debat, hvor fremskridt og mulige forbedringer af romaers situation blev diskuteret. Emnerne omhandlede bekæmpelse af racisme og diskrimination af romaer, forbedring af adgangen til uddannelse, arbejdsmarkedet, passende bolig og sundhed samt styrkelsen af romaers offentlige og politiske deltagelse.