Spring til indhold

CTBTO

CTBTO - Comprehensive Test-Ban Treaty Organization

CTBTO har til formål at forberede ikrafttrædelsen af Traktaten om et Altomfattende Forbud mod Prøvesprængninger (Atomprøvestoptraktaten, CTBT) af 1996. De deltagende stater forpligter sig i CTBT til ikke at foretage prøvesprængninger af atomvåben eller nogen som helst anden form for nukleare sprængninger.

Et provisorisk teknisk sekretariat, PTS, er ansvarligt for oprettelsen af et internationalt monitoreringssystem (ved hjælp af seismiske målinger, hydraakustik og infralyd). Danmark er vært for en infralydsstation og en seismisk station, begge placeret på Grønland.

Traktaten har været undervejs siden den indiske premierminister Nehru første gang foreslog et totalt fo rb ud mod prøvesprængninger af atomvåben i 1954, men er endnu ikke trådt i kraft, da den først skal ratificeres af 44 lande, som besidder atomvåben eller atomkraftværker. Danmark, som ikke hører til blandt disse lande, ratificerede traktaten i 1998.

Af FN’s 192 medlemsstater har 183 indtil videre underskrevet traktaten. Den seneste såkaldte "Artikel 14-konference" blev afholdt i september 2011 i New York for at forberede traktatens ikræfttræden.

Her kan du læse mere om CTBTO's arbejde