Spring til indhold

Praktikant på ambassaden i Wien

Ambassaden tilbyder løbende 4 ulønnede praktikstillinger: Én med fokus på politiske og økonomiske spørgsmål. Én med fokus på presse, kommunikation og kultur. Én med fokus på OSCE. Samt én med fokus på FN.

 

'' 

BEMÆRK: Ansøgningsfristen for praktikpladser til efterår 2017 er mandag den 20. februar 2017 kl 12.00

                   Stillingsopslagene for praktikpladser for foråret 2018 bliver slået op engang i august 2017.

Generelt om praktikophold
Praktikophold tilbydes for perioderne ca. 1. februar – 31. juli og ca. 1. august (eller 1. september) – 31. januar.

Generelt vil det gælde, at praktikanterne i nogen grad vil være backup for hinanden, og fleksibilitet er derfor en nødvendighed i løsningen af de konkrete opgaver. Fleksibiliteten giver samtidig den enkelte praktikant mulighed for at udvikle og afprøve en række kompetencer under praktikopholdet.

Alle praktikanter bistår med tilrettelæggelse og gennemførelse af besøg i Østrig inkl. oplæg for besøgende skole- og gymnasieklasser.

Forventninger til praktikanterne
Stillingerne søges besat med danske studerende, der er i gang med en relevant videregående uddannelse sandsynligvis på kandidatdelen. Ambassaden har ikke mulighed for at ansætte volontører eller studentermedarbejdere mv.
Der stilles til alle praktikanter krav om en betydelig arbejdsindsats i visse spidsbelastningsperioder. Udover de afdelingsspecifikke opgaver forventes praktikanterne blandt andet at tage del i afviklingen af en række fælles opgaver, deriblandt ambassadens arrangementer i Østrig.
Praktikanterne støttes undervejs i at udarbejde en større rapport til brug for godkendelse af praktikophold, hvis dette er et krav fra uddannelsesinstitutionen. Hver praktikant får tildelt en personlig praktikvejleder blandt ambassadens akademiske medarbejdere.

Praktikant med fokus på presse, kommunikation og kultur
Arbejdet spænder fra Public Diplomacy-aktiviteter over kulturaktiviteter til profilering af Danmark og ambassaden i østrigsk presse.

Produktion og redigering af indhold, herunder video og nyheder, til ambassadens hjemmeside samt kulturarbejde vil være blandt de væsentligste opgaver. Du skriver flydende, levende og korrekt på dansk. Det er en forudsætning, at du forstår, taler og skriver tysk på højt niveau. Det er en fordel, hvis du har erfaring med web-redigering og evt. også video.

For yderligere information, skriv til ambassadens bilaterale souschef Mads Hansen (madhan@um.dk)

Se særskilt opslag for kommunikations praktikstilling

Praktikant med fokus på politiske og økonomiske spørgsmål
Praktikanten beskæftiger sig med politiske og økonomiske spørgsmål i forholdet mellem Danmark og Østrig, herunder en række globale udenrigspolitiske emner, som EU beskæftiger sig med.
Dertil kommer opgaver ifht. de bilaterale relationer til Makedonien (FYROM), Slovenien og Slovakiet, som varetages fra ambassaden i Wien.
Derudover vil praktikanten bistå med løsning af opgaver for danske virksomheder, som ønsker at komme ind på eller udvikle sig på det østrigske marked.
Det er en forudsætning, at du forstår og taler tysk.

For yderligere information, skriv til ambassadens bilaterale souschef Mads Hansen (madhan@um.dk)

Se særskilt opslag for politisk og økonomisk praktikantstilling

''

Praktikant med fokus på OSCE
Din hovedopgave vil være at understøtte ambassaden i at fremme danske interesser inden for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE. Du vil stifte bekendtskab med de forskellige discipliner af multilateralt samarbejde og få en bred indsigt i OSCE’s arbejdsområder og danske diplomaters arbejde.

Det er en forudsætning, at OSCE-praktikanten både mundtligt og skriftligt formulerer sig klart og præcist på dansk og engelsk.

For yderligere information, skriv til ambassadesekretær Camilla Saugstrup (camisa@um.dk

Se særskilt opslag for OSCE praktikstilling

Praktikant med fokus på FN (IAEA, UNODC, CTBTO)
Din hovedopgave vil være at understøtte ambassaden i at fremme danske interesser inden for FN-organisationerne, særligt IAEA, CTBTO og UNODC, og andre internationale organisationer i Wien. Du vil stifte bekendtskab med de forskellige discipliner af multilateralt samarbejde og få en bred indsigt i organisationernes arbejdsområder og danske diplomaters arbejde.

Det er en forudsætning, at FN-praktikanten både mundtligt og skriftligt formulerer sig klart og præcist på dansk og engelsk.

For yderligere information, skriv til akademisk medarbejder Louise Fluger Callesen (loucal@um.dk)

Se særskilt opslag for FN praktikstilling


For yderligere oplysninger
Botschaft & Ständige Vertretung Dänemarks, Wien 
Führichgasse 6
A-1010 Wien 
Tlf. +43(0)  1 512 79 04
Fax +43 1 512 23 86 
vieamb@um.dk
http://oestrig.um.dk