Arbejdsmarkedets organisation – socialpartnerskabet
Socialpartnerskabet blev etableret efter 2. verdenskrig, hvor fred på arbejdsmarkedet vurderedes som en vigtig forudsætning for opbygningen af den 2. republik og frigørelse for firemagtsbesættelsen. Socialpartnerskabet har rødder tilbage til den korporative stat i den 1. republik (1918 – 1938), og den østrigske samfundsopbygning præges stadig af udtalt korporatisme. I december 2007 blev socialpartnerskabet indskrevet i forfatningen.
Socialpartnerskabets centrale opgaver er forhandlinger om løn, kollektive overenskomster og regulering af arbejdsmarkedsforhold. Socialpartnerskabet beskæftiger sig imidlertid med stort set alle samfundsområder, om end med vægten på social- og økonomisk politik. Næsten alle regeringens lovforslag forelægges socialpartnerne til udtalelse.
Det østrigske fagforeningsforbund - Österreichischer Gewerkschaftsbund (ÖGB)
Det frivillige fagforbund ÖGB blev grundlagt i 1945 som en paraplyorganisation for arbejdstagernes fagforeninger. Organisationen er inddelt i ni delforbund efter erhvervsgruppe. ÖGB har et reelt monopol på at forhandle løn og kollektive overenskomster. Inden for socialpartnerskabet har ÖGB den førende rolle i forhold til at repræsentere arbejdstagerinteresser. ÖGB er formelt partipolitisk uafhængig, men er gennem fraktioner forbundet med flere partier. Den socialdemokratiske fraktion dominerer og sidder på de fleste topposter. I 2009 havde ÖGB i alt ca. 1,2 mio. medlemmer, hvilket er et fald på ca. 400.000 siden 1981.
Arbejderkammeret - Kammer für Arbeiter und Angestellte, Arbeiterkammer (AK)
Arbejderkammeret er den anden interesseorganisation for arbejdstagere inden for socialpartnerskabet. AK kan karakteriseres som en føderalistisk enhedsorganisation: AK er ikke opdelt efter erhvervsgruppe som ÖGB, men der består et AK i hvert af Østrigs ni forbundslande, samlet under en paraplyorganisation. AK er en autonom organisation, men underlagt offentligretlig kontrol og pligtmedlemskab.
AK har mere en kontrollerende funktion end en politisk. AK er repræsenteret i diverse kollegiale organer, tager stilling til lovforslag og udarbejder ofte lovudkast. Desuden fungerer AK som arbejdstilsyn og yder juridisk bistand til medlemmerne inden for arbejds- og socialretlige anliggender. Organisationen beskæftiger sig tillige med forhold, der ligger uden for arbejdsmarkedspolitik, fx forbrugerbeskyttelse og klima-, ligestillings- og kulturpolitik.
I hvert af de ni arbejdskamre vælger medlemmerne hvert femte år direkte en forsamling, som udpeger den lokale præsident. I AK opstiller fraktioner til valg, som har tilhørsforhold til de politiske partier. Den socialdemokratiske fraktion er den stærkeste fraktion på forbundsniveau (56 %) og i syv af de ni forbundslande. Den til det konservative østrigske folkeparti, ÖVP, knyttede fraktion dominerer i Vorarlberg og Tyrol og er den næststørste fraktion på forbundsniveau (24 %). Derudover er der mindre fraktioner, der udspringer af de mindre oppositionspartier. AK tæller ca. 2,7 mio. medlemmer. Alle medlemmer i beskæftigelse betaler 0,5 % af bruttoindkomsten i kontingent.
Erhvervskammeret – Wirtschaftskammer Österreich (WKÖ)
WKÖ repræsenterer de selvstændigt erhvervsdrivende (med undtagelse af landbrug og liberale erhverv) og er inddelt i syv sektioner efter branche. Som for de øvrige kamre er der et erhvervskammer i hvert af Østrigs ni forbundslande, og alle virksomheder er ved lov medlem af kammeret og den tilhørende branchesektion. WKÖ er underlagt offentligretlig kontrol.
WKÖ er den ledende og koordinerede overbygning på forbundsniveau. Pga. medlemskredsens heterogene sammensætning er interesseudligningen vanskeligere end i de øvrige kamre.
WKÖ’s centrale opgaver er rådgivning og juridisk bistand, forhandling af kollektive overenskomster med ÖGB og fremme af økonomiske rammebetingelser. En af WKÖ’s statslige funktioner er fremme af Østrigs eksport.
Medlemmerne vælger hvert femte år repræsentanter på delstatsniveau. Dominerende er ÖVP’s fraktion (70,4 %). Derudover er der fraktioner knyttet til hvert af de øvrige partier. WKÖ har ca. 300.000 medlemmer.
IV (Industriellenvereinigung) er en frivillig interesseorganisation for primært større industrivirksomheder.
Landbrugskammeret - Landwirtschaftskammer (LWK)
LWK repræsenterer landbrugets interesser på samme måde som WKÖ varetager byerhvervenes interesser. LWK har lovpligtigt medlemskab og har en partimæssig fraktionering. I Østrig er der 189.600 landbrugsbedrifter, hvoraf 59 % er deltids-/fritidslandbrug.
Den eneste store erhvervsgruppe, der ikke er organiseret i et af kamrene (men indgår i ÖGB), er offentligt ansatte.
De liberale erhverv (læger, advokater mv.) er organiseret i egne kamre.
Løn og pension
Der gælder ikke nogen lovbestemt mindsteløn. I regeringsprogrammet fra januar 2007 indgik en mindsteløn på € 1.000 pr. måned (14 måneder), hvilket foranledigede WKÖ og ÖGB til i juli 2007 at indgå aftale om, at ingen fuldtidsbeskæftiget – ud over praktikanter, ungarbejdere mv. – kan tjene under denne mindsteløn, der – med nogle overgangsordninger – trådte i kraft pr. 1. januar 2008.
Gennemsnitsårslønnen for fuldtidsbeskæftigede i industrien var i 2008 € 38.653. Der er store forskelle på mænds og kvinders lønindtægt, størst inden for detailhandel, service og omsorgsarbejde, hvor kvinder tjener 60 % i forhold til mænd, mindst inden for akademiske jobs, hvor kvinder tjener 79 % af mænds løn.
Lønforskellene mellem mænd og kvinder slår også igennem i arbejdsmarkedspensionerne. I 2007 oppebar en mandlig alderspensionist gennemsnitligt € 1.158 pr. måned (14 måneder pr. år), en kvindelig alderspensionist 40,2 % mindre, nemlig € 692 pr. måned. Det samme gør sig gældende for invalidepensionerne, der gennemsnitligt pr. måned udgør € 1.049 for mænd og € 589, eller 43,8 % mindre for kvinder. Arbejdsmarkedspensionerne beregnes efter gældende regler efter de 40 bedste indkomstår på arbejdsmarkedet.
Beskatning og socialbidrag
I 2008 blev der af hver € 100 af arbejdsgiverens lønomkostninger € 51,20 tilbage til en gennemsnitslønnet enlig arbejdstager, når skat og socialbidrag var betalt. I OECD-landene er det kun Belgien, Ungarn, Tyskland og Frankrig, der beskatter lønindkomst højere.
Beskæftigelse og arbejdsløshed
Arbejdsløsheden er steget fra rekordlave 3,5 % i maj 2008 til 5,4 % i februar 2010 (EUROSTAT-opgørelsesmetode) og ventes at stige til 5,7-5,8 % i 2011-13. Unge lavt uddannede immigranter med utilstrækkelige tyskkundskaber har arbejdsløshedskvoter, der ligger flere gange over gennemsnittet for udlændinge, for unge og for personer uden uddannelse.
Beskæftigelsesfrekvensen for mænd var i 2009 76,7 % og for kvinder 66,6 %. En meget stor andel af kvinderne, i 2007 41,5%, har deltidsarbejde, medens dette kun gælder 7,4 % af mændene. Dette forhold har en betydelig negativ indflydelse på kvinders ligestilling og selvstændighed, ligeløn, lige karrieremuligheder og pensionsoptjening.
Omfattende konjunkturpakker, en aktiv arbejdsmarkedspolitik og projekter under den Europæiske Socialfond er sat ind til bekæmpelse af stigningen i arbejdsløsheden.
Afskedigelsesbeskyttelse
Principielt kan enhver arbejdskontrakt bringes til ophør med varsler fra seks uger til fem måneder, alt efter ansættelsesforholdets længde. Der gælder særlig beskyttelse af visse grupper (gravide, lærlinge, invalider, fagligt arbejde) og særlige procedurer (forudgående underretning af arbejdsformidlingen ved masseafskedigelser, forelæggelse for samarbejdsudvalg) og mulighed for at få afskedigelsens saglighed eller sociale retfærdighed prøvet ved domstolene.
Samtidig gælder en virksomhedskultur, hvor afskedigelser i videst mulig omfang søges undgået.
Arbejdsløshedsdagpenge
Dagpenge tilkommer en arbejdsløs lønmodtager, der står til rådighed for arbejdsformidlingen og er arbejdsduelig og -villig. Modtageren skal være fyldt 25 år og, første gang han melder sig ledig, have været i arbejdsløshedsforsikringspligtig beskæftigelse i 52 uger inden for de sidste 24 måneder. De følgende gange kræves 28 uger inden for 12 måneder.
Grundsatsen for dagpenge udgør 55 % af bruttoindkomsten (med gældende maksima dog gennemsnitligt kun 40%), og understøttelsen varer mellem 20 og 52 uger afhængig af den forudgående beskæftigelsesperiode og den arbejdsløses alder.
Efter udløbet af dagpengeperioden vil den arbejdsløse være henvist til det sociale bistandssystem med typisk betydeligt lavere udbetalinger, der også er afhængige af den øvrige husstands indkomst og forhold i øvrigt. Der gælder dog en mindstesats for sociale ydelser, der sikrer, at en enlig vil have en indkomst på i alt € 726 om måneden (i 14 måneder om året).
Den demografiske udfordring for arbejdsmarkedet
Den østrigske befolkningsstruktur står over for dramatiske ændringer i de kommende år og årtier. Andelen af befolkningen i den erhvervsdygtige alder er stadig faldende. Den gennemsnitlige forventede levealder er stigende. Fødselsraten er en af de laveste i Europa, 1,39 barn pr. kvinde (2009).
Østrig anvender 12,7% af BNP på pensioner, og ligger dermed tredjehøjest i EU (gennemsnit er 9,1%). Den almindelige pensionsalder er 65 år for mænd og 60 år for kvinder, sidstnævnte dog under gradvis forhøjelse til 65 år, eller henholdsvis 45 og 40 år på arbejdsmarkedet. Den faktiske gennemsnitlige pensionsalder ligger imidlertid helt nede på 58 år takket være undtagelsesbestemmelser og en liberal anvendelse af regelsættene.
Som foran nævnt har kvinder en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens end mænd, og de er i langt højere grad deltidsbeskæftigede.
Det grundlæggende problem for både den lave fødselsrate og kvinders lavere beskætigelsesfrekvens er utilstrækkelige børnepasningsmuligheder. Der er politisk anerkendelse af problemet, og udbuddet er gradvist stigende.