Spring til indhold

Arbejdsmarkedsforhold

Arbejdsmarkedets organisation – socialpartnerskabet  
Socialpartnerskabet blev etableret efter 2. verdenskrig, hvor fred på arbejdsmarkedet vurderedes som en vigtig forudsætning for opbygningen af den 2. republik og frigørelse fra firemagtsbesættelsen. Socialpartnerskabet har rødder tilbage til den korporative stat i den 1. republik (1918 – 1938), og den østrigske samfundsopbygning præges stadig af udtalt korporatisme. I december 2007 blev socialpartnerskabet indskrevet i forfatningen. Socialpartnerskabets centrale opgaver er forhandlinger om løn, kollektive overenskomster og regulering af arbejdsmarkedsforhold. Socialpartnerskabet beskæftiger sig imidlertid med stort set alle samfundsområder, om end med vægten på social- og økonomisk politik. Næsten alle regeringens lovforslag forelægges socialpartnerne til udtalelse.

Det østrigske fagforeningsforbund - Österreichischer Gewerkschaftsbund (ÖGB)
Det frivillige fagforbund ÖGB blev grundlagt i 1945 som en paraplyorganisation for arbejdstagernes fagforeninger. Organisationen er inddelt i ni delforbund efter erhvervsgruppe. ÖGB har et reelt monopol på at forhandle løn og kollektive overenskomster. Inden for socialpartnerskabet har ÖGB den førende rolle i forhold til at repræsentere arbejdstagerinteresser. ÖGB er formelt partipolitisk uafhængig, men er gennem fraktioner forbundet med flere partier. Den socialdemokratiske fraktion dominerer og sidder på de fleste topposter. I 2016 havde ÖGB i alt ca. 1,2 mio. medlemmer, hvilket er et fald på ca. 400.000 siden 1981. 

Arbejderkammeret - Kammer für Arbeiter und Angestellte, Arbeiterkammer (AK)
Arbejderkammeret er den anden interesseorganisation for arbejdstagere inden for socialpartnerskabet. AK kan karakteriseres som en føderalistisk enhedsorganisation: AK er ikke opdelt efter erhvervsgruppe som ÖGB, men der består et AK i hvert af Østrigs ni forbundslande, samlet under en paraplyorganisation. AK er en autonom organisation, men underlagt offentligretlig kontrol og pligtmedlemskab. AK har mere en kontrollerende funktion end en politisk. AK er repræsenteret i diverse kollegiale organer, tager stilling til lovforslag og udarbejder ofte lovudkast. Desuden fungerer AK som arbejdstilsyn og yder juridisk bistand til medlemmerne inden for arbejds- og socialretlige anliggender. Organisationen beskæftiger sig tillige med forhold, der ligger uden for arbejdsmarkedspolitik, fx forbrugerbeskyttelse og klima-, ligestillings- og kulturpolitik. I hvert af de ni arbejdskamre vælger medlemmerne hvert femte år direkte en forsamling, som udpeger den lokale præsident. I AK opstiller fraktioner til valg, som har tilhørsforhold til de politiske partier. Den socialdemokratiske fraktion er den stærkeste fraktion på forbundsniveau (57 %) og i syv af de ni forbundslande. Den til det konservative østrigske folkeparti, ÖVP, knyttede fraktion dominerer i Vorarlberg og Tyrol og er den næststørste fraktion på forbundsniveau (21 %). Derudover er der mindre fraktioner, der udspringer af de mindre oppositionspartier.  AK tæller ca. 2,8 mio. medlemmer. Alle medlemmer i beskæftigelse betaler 0,5 % af bruttoindkomsten i kontingent. 

Erhvervskammeret – Wirtschaftskammer Österreich (WKÖ)
WKÖ repræsenterer de selvstændigt erhvervsdrivende (med undtagelse af landbrug og liberale erhverv) og er inddelt i syv sektioner efter branche. Som for de øvrige kamre er der et erhvervskammer i hvert af Østrigs ni forbundslande, og alle virksomheder er ved lov medlem af kammeret og den tilhørende branchesektion. WKÖ er underlagt offentligretlig kontrol. WKÖ er den ledende og koordinerede overbygning på forbundsniveau. Pga. medlemskredsens heterogene sammensætning er interesseudligningen vanskeligere end i de øvrige kamre. WKÖ’s centrale opgaver er rådgivning og juridisk bistand, forhandling af kollektive overenskomster med ÖGB og fremme af økonomiske rammebetingelser. En af WKÖ’s statslige funktioner er fremme af Østrigs eksport.
Medlemmerne vælger hvert femte år repræsentanter på delstatsniveau. Dominerende er ÖVP’s fraktion (66,6 %). Derudover er der fraktioner knyttet til hvert af de øvrige partier. WKÖ har ca. 480.000 medlemmer.
IV (Industriellenvereinigung) er en frivillig interesseorganisation for primært større industrivirksomheder.

Landbrugskammeret - Landwirtschaftskammer (LWK)
LWK repræsenterer landbrugets interesser på samme måde som WKÖ varetager byerhvervenes interesser. LWK har lovpligtigt medlemskab og har en partimæssig fraktionering. I Østrig er der 189.600 landbrugsbedrifter, hvoraf 59 % er deltids-/fritidslandbrug. Den eneste store erhvervsgruppe, der ikke er organiseret i et af kamrene (men indgår i ÖGB), er offentligt ansatte.
De liberale erhverv (læger, advokater mv.) er organiseret i egne kamre.

Løn og pension
Der gælder ikke nogen lovbestemt mindsteløn. I regeringsprogrammet fra januar 2007 indgik en mindsteløn på 1.000 € pr. måned (14 måneder), hvilket foranledigede WKÖ og ÖGB til i juli 2007 at indgå aftale om, at ingen fuldtidsbeskæftigede – ud over praktikanter, ungarbejdere mv. – kan tjene under denne mindsteløn, der – med nogle overgangsordninger – trådte i kraft pr. 1. januar 2008. Lønforhold besluttes i Østrig gennem hver enkelte jobbranches overenskomster (”kollektivverträge”), og ca. 2/3 af alle overenskomster indeholder et lønniveau over 1.300 € pr. måned. Gennemsnitsmånedslønnen var 2.786 € for mænd og 1.890 € for kvinder i 2013. Lønforskellene mellem mænd og kvinder slår også igennem i arbejdsmarkedspensionerne. I 2014 modtog en mandlig alderspensionist gennemsnitligt  1.410 € pr. måned, en kvindelig alderspensionist 864 € pr. måned. Arbejdsmarkedspensionerne beregnes efter gældende regler efter de 40 bedste indkomstår på arbejdsmarkedet. 

Beskatning og socialbidrag
I 2008 blev der af hver 100 € af arbejdsgiverens lønomkostninger 51,20 € tilbage til en gennemsnitslønnet enlig arbejdstager, når skat og socialbidrag var betalt. I OECD-landene er det kun Belgien, Ungarn, Tyskland og Frankrig, der beskatter lønindkomst højere

Beskæftigelse og arbejdsløshed
Arbejdsløsheden er steget fra rekordlave 3,5 % i maj 2008 til 5,8 % i januar 2016 (EUROSTAT-opgørelsesmetode) og ventes at stige til 6,2-6,4 % i 2016-17. Unge lavtuddannede immigranter med utilstrækkelige tyskkundskaber har arbejdsløshedskvoter, der ligger flere gange over gennemsnittet for udlændinge, for unge og for personer uden uddannelse. Især modtagelsen af ca. 90.000 flygtninge i 2015 har medført en stigende arbejdsløshed.
Beskæftigelsesfrekvensen for mænd var i 2015 80,1 % og for kvinder 70,9 %. En meget stor andel af kvinderne, i 2016 48,2%, har deltidsarbejde, mens dette kun gælder 11,6 % af mændene. Dette forhold har en betydelig negativ indflydelse på kvinders ligestilling og selvstændighed, ligeløn, lige karrieremuligheder og pensionsoptjening.

Afskedigelsesbeskyttelse
Principielt kan enhver arbejdskontrakt bringes til ophør med varsler fra seks uger til fem måneder, alt efter ansættelsesforholdets længde. Der gælder særlig beskyttelse af visse grupper (gravide, lærlinge, invalider, fagligt arbejde) og særlige procedurer (forudgående underretning af arbejdsformidlingen ved masseafskedigelser, forelæggelse for samarbejdsudvalg) og mulighed for at få afskedigelsens saglighed eller sociale retfærdighed prøvet ved domstolene.
Samtidig gælder en virksomhedskultur, hvor afskedigelser i videst mulig omfang søges undgået.  

Arbejdsløshedsdagpenge (Arbeitslosengeld)
Dagpenge tilkommer en arbejdsløs lønmodtager, der står til rådighed for arbejdsformidlingen og er arbejdsduelig og -villig. Første gang modtageren melder sig ledig, skal han/hun have været i arbejdsløshedsforsikringspligtig beskæftigelse i 52 uger inden for de sidste 24 måneder. De følgende gange kræves 28 uger inden for 12 måneder. Hvis personen er under 25 år, hedder reglen 26 uger indenfor seneste 12 måneder. Grundsatsen for dagpenge udgør 55 % af bruttoindkomsten (med gældende maksima dog gennemsnitligt kun 40%), og understøttelsen varer mellem 20 og 52 uger afhængig af den forudgående beskæftigelsesperiode og den arbejdsløses alder. Efter udløbet af dagpengeperioden vil den arbejdsløse være henvist til det sociale bistandssystem med typisk betydeligt lavere udbetalinger, der også er afhængig af den øvrige husstands indkomst og forhold i øvrigt. Der gælder dog en mindstesats (mindestsicherung) for sociale ydelser, der sikrer, at en enlig vil have en indkomst på i alt € 837,76 om måneden (i 14 måneder om året).

Den demografiske udfordring for arbejdsmarkedet
Den østrigske befolkningsstruktur står over for dramatiske ændringer i de kommende år og årtier. Andelen af befolkningen i den erhvervsdygtige alder er stadig faldende. Den gennemsnitlige forventede levealder er stigende. Fødselsraten er en af de laveste i Europa, 1,47 barn pr. kvinde (2014).
Østrig anvender 13,9% af BNP på pensioner, og ligger dermed fjerdehøjest blandt OECD-landene. Den almindelige pensionsalder er 65 år for mænd og 60 år for kvinder. Den faktiske gennemsnitlige pensionsalder ligger imidlertid helt nede på 58 år takket være undtagelsesbestemmelser og en liberal anvendelse af regelsættene. Jævnfør ovenstående har kvinder en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens end mænd, og de er i langt højere grad deltidsbeskæftigede.
Det grundlæggende problem for både den lave fødselsrate og kvinders lavere beskæftigelsesfrekvens er utilstrækkelige børnepasningsmuligheder. Der er politisk anerkendelse af problemet, og udbuddet er gradvist stigende.